Vores indledende research på byggefirmaer

Vores indledende research på byggefirmaer

Tirsdag d. 27. juni 2017

Det var vigtigt for os at det byggefirma vi valgte, skulle have gode regnskaber, soliditet samt et godt omdømme. Vi brugte derfor internettet til at lave research, og første det hele ind i et regne ark, og kunne så udvælge de byggefirmaer vi ville holde møder med.

Da det ville være lidt dyrt blot, at bruge den ny erhvervede grund som campingplads, så skulle vi i gang med at finde det firma, som skulle bygge et hus for os. Det kan være lidt uoverskueligt til at starte med, da når man begynder at søge sig lidt frem, så finder man ud af at der er rigtig mange byggefirmaer, både større og mindre.

Så vores fremgangsmåde var at få listet alle byggefirmaer vi selv kendte, dem familie, venner og øvrig netværk kunne nævne samt dem vi kunne søge os frem til via nettet, i et regneark, hvilket blev til ca. 80 forskellige byggefirmaer, både store og små. Vi ville så føre en karakter ind for de to parametre, som vi ville udskille byggefirmaerne på, så vi på den måde endte med en liste over firmaer vi kunne tage kontakt til.

 

Regnskaber og soliditet

Det var vigtigt at det byggefirma der skulle bygge for os, ikke kun eksisterer længe nok til at huset står færdigt, men at det også eksisterer i mange år endnu, så det kan leve op til deres forpligtigelser og garantier i årene fremover. Så regnskaber og soliditet var den første parameter, og vi gik derfor igang med at kontrollere deres økonomiske nøgletal i diverse erhvervsregistre som f.eks. CVR registret på virk.dk samt Proff.

Jensen og Jensen regnskaber og soliditet

Jensen og Jensen har fine regnskaber og god soliditet

Der kan være en udfordring med nyoprettede eller rekonstruerede selskaber, hvor der ikke rigtig er nogle tal at gå ud fra, disse måtte vi give en neutral karakter. Vi kunne dog allerede her udelukke en del firmaer på baggrund af tvivlsomme eller direkte dårlige regnskaber.

Omdømme

Den anden parameter vi ville bedømme byggefirmaerne på, var deres omdømme, om de gjorde deres arbejde godt nok, og om det var nogen man kunne have tillid til. Vi kontrollerede derfor selskaberne på Trustpilot, Anmeld Håndværker, på sociale medier samt søgte generelt efter erfaringer på Google, hvor man kan finde mange bygge blogs som denne. 

Huscompagniet Trustpilot

Huscompagniet har en rigtig fin bedømmelse på Trustpilot

Det kan være en udfordring med mindre eller nyere byggefirmaer, hvor der ikke rigtig er noget at finde ved at søge på nettet, vi medtog dog også personlige erfaringer fra vores netværk, som en del af bedømmelsen. Ved dårlige anmeldelser eller erfaringer, skal man bruge sin sunde fornuft og mavefornemmelse til at vurdere disse, da fejlen ikke nødvendigvis ligger hos byggefirmaet. 

Kataloger og udstillingshuse

Det sidste vi gjorde var at bestille kataloger hjem, fra de firmaer der tilbød dette, samt undersøgte mulighederne for at komme ud og se udstillingshuse. Vi endte med at besøge ca. 20 forskellige udstillingshuse, og vil helt sikkert anbefale dette, både til at se byggekvaliteten hos det enkelte byggefirma, men man får også en masse inspiration til byggestil, materialer, indretning osv..

Vi havde til sidst en liste på 6 byggefirmaer, Huscompagniet, Jensen & Jensen, Vestergaard Huse, eurodan-huse, Ide-huse og Milton Huse, som vi gerne ville i kontakt med.