Vi vil gerne bygge funkis

Vi vil gerne bygge funkis

Onsdag d. 28. juni 2017

Inden vi gik videre med samtalerne med de forskellige byggefirmaer havde vi gjort mange overvejelser om hvad vi gerne ville have. Vi har altid begge synes rigtig godt om det minimalistiske udtryk et funkis hus har. Ved at besøge en del udstillings huse, fik vi en masse gode idéer og inspiration, til hvad vi ville have og hvad vi ikke brød os om.

Inden vi tog ud og talte med byggefirmaerne, havde vi gjort os lidt tanker omkring hvordan huset skulle se ud og indrettes.

Lokalplan for Bauneparken i Sørvad angiver, at der skal bygges med fladt eller ensidig taghældning. Der kan dog dispenseres fra dette, men funkis stilen er alligevel det der tiltaler os mest, så vi vidste at det var også sådan vi gerne ville bygge.

Under vores research, havde vi fundet frem til en hel del udstillingshuse, så vi brugte et par søndage på at se ca. 20 udstillingshuse rundt omkring i Jylland. Vi fik rigtig mange gode idéer samt inspiration, både til hvoran vi rigtig gerne ville bygge, men også til hvordan vi bestemt ikke ville bygge eller indrette os.

Der var specielt flere af Huscompagniets udstillingshuse vi rigtig godt kunne lide, både ift. udformning med funkis stil, men også til hvordan den indvendige indretning var lavet samt hvilke materialer der var brugt.

Huscompagniet Funkis

Et af Huscompagniets udstillingshuse som vi var ude at se

Husene var bokshuse med fladt tag og var delt op med entré, bryggers og værelser i den ene ene af huset, stort køkken/alrum med hævet loftshøjde i midten samt stue soveværelse, walk-in og badeværelse i den anden ende.

Den hævede loftshøjde, store vinduespartier samt ovenlys vinduer, gjorde at køkken/alrum virkede ekstra stort, lyst, åbent og rigtig lækkert, det var vi helt vilde med, og vi bestemte os for at det var en indretning vi gerne ville have. Også materialerne var rigtig lækre, vi så specielt nogle fliser vi rigtig godt kunne lide. 

De mange indtryk fik vi formuleret til en ønskeliste til hvordan huset skulle se ud og indrettes, og vi fik også idéer til forskellige materialevalg, så de ønsker og idéer, blev det vi tog med ud og talte ud fra med byggefirmaerne.