Valg af hårde hvidevarer hos Skousen

Onsdag d. 10. januar 2018

Hårde hvidevarer skulle vi vælge hos Skousen, som igennem Huscompagniet kunne tilbyde nogle rigtig fine pakker, til ikke mindst rigtige gode priser. Det blev også her til et par opgraderinger og tilvalg.

Vi kørte direkte fra vores møde hus Huscompagniet og om til Skousen, hvor vi blev vi mødt af Ole, som gennemgik de hårde hvidevare pakker der var med i entreprisen hos Huscompagniet, og derefter lyttede til vores ønsker og kom med forslag til ændringer. 

Vi fik opgraderet til en større ovn med udtræksskinner, en større samt mere støjsvag emhætte samt tilvalgte en skabsfryser til indbygning. Vi har også senere igennem Skousen fået tilkøbt så aftrækket til emhætten går igennem ydervæggen i en speciel ventil, der selv kører ind og ud ved brug, fremfor at den føres op igennem taget.

Rådgivningen hos Skousen fejlede ikke noget, og priserne var særdeles fordelagtige, så vi er godt tilfredse.